Nyheder

Afholdelse af ordinær general forsamling
den 30. april 2024 - for medlemmer

Tro i Harmoni holder ordinær generalforsamling for medlemmer den 30. april 2024 kl. 19:00
i Sankt Jakobs kirkes Sognegård 2. sal, Østerbrogade 59, 2100 København Ø.

Hvis du har forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, skal de indsendes inden den 16. april 2024 til troiharmoni@gmail.com.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent og referent.
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse samt budget for det indeværende år.
4. Fastsættelse af kontingent.
5. Behandling af eventuelt indkomne forslag.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
7. Valg af intern revisor.
8. Eventuelt.

Husk at hvis du vil kunne stemme på generalforsamlingen, skal du være medlem og have betalt kontingent i 2024. Du kan finde mere information om medlemskab samt betaling af kontingent HER

...................................................

Tale ved Tro i Harmonis nytårskur januar 2018

ved foreningens formand Anna Eskelund

Jeg er ikke nogen Tolkien nørd. Jeg har ikke læst bøgerne – jeg kan kun set filmene og blev ikke voldsomt grebet. Men der var en sekvens i én af filmene, som gjorde indtryk på mig: Der er fare på færde for det brogede selskab af hobitter, elver og andet, som vi holder med. Og for sende et signal om det, bliver der tændt en bavn – altså et bål på et højtliggende sted, så bålet kan ses viden om. Denne bavn ses et andet sted, hvor der også bliver tændt en bavn. Denne bavn ses et tredje sted, hvor der også bliver tændt en bavn - osv. I filmen ser man, hvordan lyset breder sig gennem mørket fra bavn til bavn, indtil beskeden når frem til sit bestemmelsessted.

Bavner er ikke et særligt Tolkien- eller adventure fænomen. Bavner er blevet brugt over store dele af verden som signalapparat – også i Danmark, hvor vi stadig væk har bl.a. Ejer Bavnehøj, Frøbjerg Bavnehøj og Agri Bavnehøj – bavnehøje, der er etableret så langt tilbage som i vikingetiden. Sidste gang der blev brugt bavner til signalering i Danmark var under krigen i 1864.

Og hvorfor taler jeg om bavner? Det gør jeg, fordi Tro i Harmoni – og alle de andre aktive i det danske dialoglandskab – laver arrangementer, der skal lyse op som bavner og lade lyset og oplysningen brede sig. Ikke for at sende signal om fare. Men for at skabe lyspunkter, hvor man kan se trosretninger i dialog med hinanden. Hvor man kan se, at fortællingen om, at religioner naturnødvendigt må være i krig med hinanden, er løgn. Hvor man kan se, at man sagtens kan være venner og naboer, sagtens kan respektere hinanden, sagtens kan tale sammen, selv om man ikke tror på det samme.

I det forløbne år har Tro i Harmoni tændt en del bavner sammen med andre.

Lige efter Tro i Harmonis sidste nytårskur holdt vi Interfaith-uge – den første uge i februar, som er indstiftet af FN som en uge med særlig fokus på harmoni mellem forskellige trosretninger. I samarbejde med Det Jødiske Samfund, Imam Ali Moskeen, Stefanskirken, Phendeling – Center for Tibetansk Buddhisme, Mariammoskeen, Brahma Kumaris, Mødestedet, Københavns Stift, Sankt Jakobs Kirke og SOS mod Racisme blev der afholdt hele 10 forskellige arrangementer med fokus på dialog:

Tro i Harmoni har tændt andre bavner i årets løb: Nemlig religionernes ABC!

Vi har afholdt kristendommens ABC med Anders Gadegaard og Daniel Nørgaard, der er præster i hver sin domkirke - Anders i Vor Frue Kirke, som er protestantisk, og Daniel i Sankt Ansgar, som er katolsk. De to præster talte om alle lighederne mellem de to former for kristendom. Men det mest tankevækkende synes jeg, var alle forskellene – at høre om, hvor stor spændvidden er inden for kristendommen. Meget interessant at få foldet ud i en respektfuld atmosfære!

Vi har afholdt Islams ABC med Zeki Köse. Vi havde været heldige at låne Davids Samling, hvor Zeki fortalte om Islam for en fuld og meget interesseret sal. Man kunne have undt Inger Støjberg at komme og få noget faktuel viden om Islam generelt og specifikt om sharia, men det kommer vi nok desværre ikke til at opleve!

Vi har afholdt Jødedommens ABC i Det jødiske Hus, hvor forhenværende rabbiner Bent Lexner fortalte meget levende om jødedom og jødiske traditioner for en meget entusiastisk og spørgelysten skare. Vi håber at kunne lokke Bent til at fortælle en anden gang og få udfoldet mere af hans enorme viden.

Vi har afholdt Buddhismens ABC, hvor de fremmødte fik en masse viden af buddhistnonnen Tenzin, som også er her i aften – og fik en skøn aften i Phendeling – Center for Tibetansk Buddhisme, der er en åben og hjertevarm oase i det indre København.

Og vi afholdt Sikhismens ABC, hvor Satnam Singh fortalte interessant og vidende om Sikhisme i Ubuntu-huset i Købmagergade for et stort og meget interesseret publikum. Satnam, som arbejder med integration i Københavns Kommune, kunne desværre ikke komme i aften.

Men den største bavn, vi har tændt i det forløbne år, var arrangementet ”En rabbiner, en imam og en præst kommer ind i et rum”, som vi afholdt for ca. 3 uger siden i missionshuset Bethesda med over 200 tilhørere. Her fortalte Michael Melchior, overrabbiner i Norge, om sit arbejde med at skabe fred i Mellemøsten med udgangspunkt i tro. For efter årtiers forgæves sekulær fredsproces – haft Michael Melchior fokus på at få det religiøse element ind i fredsprocessen – og succes med det, hvilket han fortalte om.

Han blev suppleret af Abdul Wahid Pedersen, imam ved Dansk Islamisk Center, medstifter af Kristent-Muslimsk Studiecenter og leder af den humanitære hjælpeorganisation, Danish Muslim Aid og af Anders Gadegaard, domprovst ved Vor Frue Kirke, debattør og modtager af Hesbjerg Fondens fredspris 2017. Og aftenen blev modereret af Jakob Skovgaard-Petersen, professor ved Institut for Tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet.

Aftenen var præget af stor enighed om det principielle, nemlig at vi sagtens kan tale sammen på tværs af trosretninger. Og af uenigheder om andre ting – uenigheder, som heldigvis kunne rummes – både i panelet og i salen.

Så det blev en aften, hvor et stort publikum fik en konkret oplevelse af, at vi ikke behøver at være fjender, selv om vi tror på noget forskelligt, og en aften, som Kristeligt Dagblad skrev loyalt om bagefter.

For Tro i Harmoni var det en utrolig dejlig bavn at tænde. Dejlig fordi så store kapaciteter havde sagt ja til at være med i panelet. Dejlig fordi vi havde fået økonomisk støtte af Københavns Kommune til at dække leje af salen. Men især dejlig fordi bavnen blev set af så mange, fordi de var så glade for at se den og gerne ville lyse videre selv.

For det er enormt vigtigt, at vi er så mange som muligt, som sammen viser, at fortællingen om den uundgåelige krig mellem trosretninger og troende er løgn. At vi er så mange som muligt om at fortælle historien om, at fred, åbenhed, respekt og glæde sagtens kan eksistere mellem forskellige trosretninger og troende.

Derfor er det også en særlig glæde at kunne sige velkommen til alle jer med håbet om en skøn og lysende aften.

...................................................

World Interfaith Harmony Week fra den 1. til 7. februar

Se de spændende arrangementer HER

...................................................

Tro i Harmoni deltager med flere arrangementer ved Himmelske Dage den 5. - 8. maj 2016.

Se mere her

...................................................

Tale ved Tro i Harmonis nytårskur februar 2016

ved foreningens formand Anna Eskelund

Tro i Harmoni er en rig forening. Ikke på penge, men på venner. Så vi er glade for at se jer: jøder, muslimer – både sunni og shia, buddhister, sikher og kristne. Glade for at I har lyst til at fejre det glædelige møde sammen med os.

Men faktisk er vi også blevet lidt rigere på penge på det sidste. For godt nok er vi en lillebitte forening, som kun har kontingentindtægter at gøre godt med, men for nylig fik vi en donation: Vi fik 33.000 kr. af overskuddet ved HH Dalai Lamas besøg sidste år. Pengene luner, men vi er mindst lige så glade for den anerkendelse, der ligger i donationen.

Kære Lahka – tusind tak til dig, Ani Tenzin og de andre buddhister, der var med til at tage beslutningen om at give penge til Tro i Harmoni.

VI holdt nytårskur for første gang sidste år. Og i løbet af ganske kort tid udgjorde forsamlingen – selv uden alkohol – en munter fætter-kusine fest, som jøderne dårligt kunne løsrive sig fra, selv om de skulle videre til et møde. For vi er jo beslægtede og betragter mange af de samme ting som hellige.

Nogle af gæsterne er de samme som sidste år. Og vi holder igen nytårskur her i Anna Kirke. Men på nogle måder er det en helt anden verden, vi er i. For siden sidste år har vi oplevet de første religiøst betingede mord i København. I februar sidste år blev Finn Nørgaard og Dan Uzan slået ihjel, og verden bliver aldrig den samme igen.

Midt i chokket var det hjertegribende og inspirerende at opleve Det Jødiske Samfunds og specielt familien Uzans vilje til og ønske om dialog. Og se, hvordan de med deres eksempler skabte modvægt til had og fjendskab mellem mennesker med forskellig tro.

I tiden efter mordene var det også løfterigt at opleve, at det dialogarbejde, der allerede foregik i regi af Københavns Stift sammen med repræsentanter for de forskellige trosretninger, viste sin betydning.

For der er intet alternativ til dialog.

Det er forfærdeligt, når mennesker – af ondskab, magtesløshed, vildledning eller magtbegær – overtræder det bud, som er fælles for alle religioner: Du må ikke slå ihjel. Det er en forfærdende handling i sig selv – og svær at forstå. Og det er forfærdeligt, hvad der kan ske i kølvandet på mord: Den mistillid og frygt, det raseri, som kan gro frem i slagskyggen af rædselsvækkende hændelser.

Derfor er det vigtigere end nogensinde at tale sammen, at mødes som mennesker, at opleve at tro ikke er farlig, men er en mulighed for et møde, at religiøs forskellighed er en rigdom, ikke en trussel.

Der er ikke noget alternativ til dialog.

Vi lever i en tid, hvor troen er omringet. Dels af fanatikere, der tager religionen som gidsel og bruger den som rambuk i terrorhandlinger og rekruttering til krig. Og dels af almindelige borgere, der bruger tro som basis for eksklusion – en delen andre mennesker op i dem, der er rigtige og dem, der er forkerte.

Derfor er det vigtigt at insistere på, at tro ikke er farlig. At troende ikke er farlige. At det er dem, der skubber troen foran sig som en undskyldning for at opføre sig umenneskeligt, der udgør faren.

Og derfor er det vigtigt snart at fejre FN World Interfaith Harmony Week, som er den platform, som Tro i Harmoni er opstået ud fra, og som finder sted 1. februar og en uge frem. Her markerer troende verden over, at vi kan tale sammen, handle sammen, leve sammen og glædes sammen.

I år har vi et omfattende Interfaith-program i København: Hele tolv forskellige arrangementer med alt fra gudstjenester med gæster i Helligåndskirken og Synagogen, over interreligiøs korworkshop og fredsmaleri for børn til foredrag, fællesmåltider og bygning af et dialogbord.

For det er vigtigt at vi mødes på kryds og tværs. Mødes som mennesker. Mødes med åbne hjerter, så vi igen og igen kan hele de sår, vi får hver især, når vi løber ind i had, mistænksomhed og uvidenhed. Hele sårene hos os selv og hinanden, så vi i stedet kan give plads til glæde, åbenhed og tillid.

I løbet af det sidste år har vi måttet sige farvel til to mennesker, som har været vigtige i den religiøse dialog i København. Moskeen på Vingelodden – og vi andre – mistede Jehad Al-Farah, som har været en ildsjæl i arbejdet med at skabe en nutidig moske i dialog med det danske samfund. Og 2. juledag mistede katolikkerne – og vi andre – Erling Tiedemann – en mand, som har beskæftiget sig med tro og mødet mellem troende i årtier. Dialogmiljøet i København er fattigere uden dem.

Når man ser på os her i aften og de traditioner, vi kommer fra, har vi hver vores religiøse praksis, men sammen kan vi udbygge en fælles praksis omkring dialog. Ved at indgå i dialog får vi øje på både de andre og os selv og kan se vores egen tros kvaliteter spejlet i de andres. Vi kan se muslimernes hengivenhed og mærke vores egen. Se kristnes åbenhed og mærke vores egen. Se sikhernes omsorg og mærke vores egen. Se jødernes tillid til gud og mærke vores egen. Se buddhisternes tradition for refleksion og mærke vores egen.

I mødet bliver vi berigede.