• Er du træt af, at medierne altid har fokus på konflikter mellem trosretninger?
• Er du træt af dæmonisering af troende, som om der var lighedstegn mellem tro og terrorisme?
• Er du nysgerrig efter at vide mere om andre trosretninger, andre kulturer og andre mennesker?
• Vil du gerne være en del af en forening og et fællesskab, der har fokus på harmoni, åbenhed, respekt, dialog og glæde mellem forskellige trosretninger?
• Vil du være med til at bidrage til en oplevelse af, at religiøs forskellighed er en rigdom og ikke en trussel?
Så er Tro i Harmoni noget for dig – et forum, hvor du kan møde mennesker fra forskellige religioner og kulturkredse, og hvor du kan være med til at lave og deltage i arrangementer, der nedbryder barriererne mellem mennesker.
Foreningen optager både enkeltpersoner og menigheder fra anerkendte trossamfund. Tilhører du ikke et trossamfund kan du blive forenings-ven. Forenings-venner kan ikke stemme ved vores generalforsamling eller blive medlem af bestyrelsen.
Det koster 300 kr. om året for enkeltpersoner (150 kr. for studerende, arbejdsløse og pensionister) for både medlemmer og forenings-venner.
1.000 kr. om året for folkekirkemenigheder (500 kr. for medlemsdrevne organisationer).
Indsæt beløb på årligt kontingent på reg.nr. 8401 kontonr. 1183187 eller mobilepay 21626. Husk at skrive dit navn på indbetalingen! Når vi har modtaget din eller jeres menighed/organisations indbetaling, bliver I registreret som medlem af foreningen.
Udfyld indmeldingsblanketten her på siden hvis du gerne vil være medlem af foreningen.
Klik her. Her kan du læse foreningens formål og vedtægter.