Om os

Vi er en interreligiøs forening der nedbryder barriererne mellem mennesker

 

Vi vil ændre det billede, der dæmoniserer troende, som om der var lighedstegn mellem tro og terrorisme.

 

Vi vil gøre dig nysgerrig efter at vide mere om andre trosretninger, andre kulturer og andre mennesker.

 

Vi er en interreligiøs forening, hvor du kan møde mennesker fra forskellige religioner og kulturkredse, og hvor du kan være med til at lave og deltage i arrangementer, der nedbryder barriererne mellem mennesker.

 

 

Vi vil som forening skabe et ­fællesskab, der har fokus på harmoni, åbenhed, respekt, dialog og glæde ­mellem forskellige trosretninger.

 

Vi vil nedbryde det dogme, hvor medierne altid har fokus på konflikter mellem trosretninger.

Vi vil være med til at bidrage til en oplevelse af, at religiøs ­forskellighed er en rigdom og ikke en trussel.

 

Tro i Harmoni er i praksis en fælles platform for medlemmer af anerkendte og godkendte trossamfund i Danmark med det formål at tage initiativer ud fra ovenstående retningslinjer.

 

Tro i Harmoni anerkender alle menneskers ret til at tro på deres egen måde, men vi har valgt at arbejde indenfor en ramme af anerkendte og godkendte trossamfund i Danmark for at skabe en forening, der kan fungere i praksis og rumme flest mulige mennesker i Danmark.

 

Beslutningen skal altså ikke ses som underkendelse af ikke-godkendte trossamfund.

 

Tro i harmoni stiftedes som forening ved en generalforsamling den 12. juni 2012.

Se vores vedtægter

RETNINGSLINJER

 

Vi arbejder ud fra disse retningslinjer og kan optage enhver, som anerkender dem:

 

Tro i Harmoni værdsætter religiøs forskellighed og ønsker at bidrage til en oplevelse af, at religiøs forskellighed er en rigdom.

Tro i Harmoni arbejder ud fra, at harmoni, åbenhed, respekt, dialog og glæde mellem forskellige trosretninger, er mulig og ønskelig.

Tro i Harmoni arbejder i respekt for vores egen og hinandens religioner og religiøse ritualer.

Tro i Harmoni arbejder ud fra en anerkendelse af menneskerettighederne og demokratiske frihedsrettigheder.

Tro i Harmoni arbejder imod enhver form for religiøs fundamentalisme samt ethvert forsøg på at fratage andre deres menneskerettigheder og demokratiske frihedsrettigheder.

Del os på

© Tro i Harmoni 2015 | Skabt af Design by Johns