Nyheder

Nyheder

 

Tale ved Tro i Harmonis nytårskur januar 2017

 

På denne årstid hænder det, at vi har sne, og at man kan se de spor, man afsætter i den. Hjemme hvor jeg bor, kan jeg så se, at min nabo Karen har været ude at trille barnebarnet i barnevogn, og at naboen har været ude med hunden. Det er så dejligt, synes jeg – at det kan ses helt fysisk, at mennesker, der betyder noget for mig, har været der, hvor jeg er.

Og måske kan I lige som jeg huske, dengang vi var børn. Hvor spændende det var at sætte sin støvlefod ned i fodspor i sneen og se, om støvle og spor passede sammen. Nogle gange gjorde det – nogle gange havde man genfundet sit eget aftryk og var helt glad over det! Spor har en særlig magi.

Sådan er det også med de spor, religionerne har afsat. De vigtige steder i menneskelivet – der har vi alle sammen trådt stier. Omkring fødsel og det at blive en del af et fællesskab, omkring overgangen fra barn til voksen, omkring giftermål, omkring død og begravelse – der har alle trosretninger trådt stier. Der ligger vores spor så tæt, at man nogen gange har svært ved at skelne mellem dem fra hinanden.

Vi så nogle af vores fælles spor i efteråret, hvor Tro i Harmoni var vært for et arrangement om død og begravelsesritualer. Anton Pihl var ordstyrer og Jair Melchior, Aminah Tønnsen, Maria Damsholt og Satnam Singh talte om ritualer inden for hhv. jødedom, islam, buddhisme og sikhisme.

Vi så også nogle af de fælles spor i foråret, hvor Tro i Harmoni var et lille tandhjul i den store kirkelige festival Himmelske Dage, som Mia Rahr Jacobsen var projektleder på – Mia, som vi har haft held til at få i vores bestyrelse. Vi var medarrangør af forskellige arrangementer, der havde med religionsdialog at gøre.

Blandt de mest interessante arrangementer var trosvandringen, hvor ca. 100 mennesker gik fra Regnbuepladsen, til synagogen, herfra og til Dansk Islamisk Center på Nørrebro, herfra og til Phendeling – Center for Tibetansk Buddhisme for til sidst at ende i Sankt Petri Kirke i Nørregade. Her var det tydeligt, at for nogle af deltagerne var det helt nyt – og heldigvis positivt - at møde mennesker fra andre trosretninger. Så det var en lejlighed til at sætte nye spor inden i nogle af deltagerne.

Udover at det var spændende at lave de forskellige arrangementer og at møde en masse nye mennesker, så var vi glade for overhovedet at være inviteret med – sammen med mere etablerede aktører som - Danmission og Din Tro, Min Tro.

I året, der er gået, fejrede vi også FN World Interfaith Harmony Week. Men det er næsten et helt år siden, og om 14 dage gør vi det igen. Inden I går, er I velkomne til at tage programmer for ugens 12 Interfaith-arrangementer, hvor vi igen arbejder med at sætte nogle nye spor. For bare at nævne nogle få: Ani Tenzin, der er buddhistnonne og er her i aften, afholder igen Hjertets sange – meditative sange fra forskellige religiøse traditioner. Det var et tilløbsstykke sidste år. En ny deltager i Interfaith-sammenhæng: SOS mod racisme holder et foredrag om fællesskab og forskelle mellem jødedom, kristendom og islam i Kvindemoskeen, som også holder åbent hus i løbet af ugen. Og Stig Dalager holder foredrag om sin bog ”Rejsen uden ende” om svenskeren Raoul Wallenberg, en svensk diplomat, som under 2. verdenskrig reddede et stort antal ungarske jøder fra Holocaust.

Når Tro i Harmoni på denne måde fejrer Interfaith sammen med forskellige organisationer, så er det ikke fordi alt skal være fælles og ens. Det er fordi, vi oplever et stort behov for at vise, at tro og forskellig tro ikke behøver at være en slagmark, men at det kan være et fantastisk sted at mødes. For der er mange i Danmark, som har den oplevelse, at folk fra forskellige trosretninger er fjender. Det har de, bl.a. fordi der er politikere, medier og desværre også gejstlige, der appellerer til frygt og had. Men vi er jo ikke fjender, og det er vigtigt at gøre så synligt som overhovedet muligt.

Og det er også derfor, vi er her i aften – for at fejre mødet og dialogen. Så lige om lidt vil jeg stoppe monologen, så vi alle kan tale – efter at vi har taget et familiebillede af hele selskabet.

 

World Interfaith Harmony Week fra den 1. til 7. februar

Se de spændende arrangementer HER

 

Tro i Harmoni deltager med flere arrangementer ved Himmelske Dage den 5. - 8. maj 2016.

Se mere her

 

Igen i 2016 kan du møde os på World Interfaith Harmony Week fra den 1. til 7. februar

Vi kan nu offentliggøre et spændende og mangfoldigt Tro i Harmoni program for World Interfaith Harmony Week 2016, som denne gang er lavet i samarbejde med andre organisationer.

 

Vi glæder os til at se dig.

 

...................................................

 

Tale ved Tro i Harmonis nytårskur februar 2016

Tro i Harmoni er en rig forening. Ikke på penge, men på venner. Så vi er glade for at se jer: jøder, muslimer – både sunni og shia, buddhister, sikher og kristne. Glade for at I har lyst til at fejre det glædelige møde sammen med os.

 

Men faktisk er vi også blevet lidt rigere på penge på det sidste. For godt nok er vi en lillebitte forening, som kun har kontingentindtægter at gøre godt med, men for nylig fik vi en donation: Vi fik 33.000 kr. af overskuddet ved HH Dalai Lamas besøg sidste år. Pengene luner, men vi er mindst lige så glade for den anerkendelse, der ligger i donationen.

 

Kære Lahka – tusind tak til dig, Ani Tenzin og de andre buddhister, der var med til at tage beslutningen om at give penge til Tro i Harmoni.

 

VI holdt nytårskur for første gang sidste år. Og i løbet af ganske kort tid udgjorde forsamlingen – selv uden alkohol – en munter fætter-kusine fest, som jøderne dårligt kunne løsrive sig fra, selv om de skulle videre til et møde. For vi er jo beslægtede og betragter mange af de samme ting som hellige.

 

Nogle af gæsterne er de samme som sidste år. Og vi holder igen nytårskur her i Anna Kirke. Men på nogle måder er det en helt anden verden, vi er i. For siden sidste år har vi oplevet de første religiøst betingede mord i København. I februar sidste år blev Finn Nørgaard og Dan Uzan slået ihjel, og verden bliver aldrig den samme igen.

 

Midt i chokket var det hjertegribende og inspirerende at opleve Det Jødiske Samfunds og specielt familien Uzans vilje til og ønske om dialog. Og se, hvordan de med deres eksempler skabte modvægt til had og fjendskab mellem mennesker med forskellig tro.

 

I tiden efter mordene var det også løfterigt at opleve, at det dialogarbejde, der allerede foregik i regi af Københavns Stift sammen med repræsentanter for de forskellige trosretninger, viste sin betydning.

 

For der er intet alternativ til dialog.

 

Det er forfærdeligt, når mennesker – af ondskab, magtesløshed, vildledning eller magtbegær – overtræder det bud, som er fælles for alle religioner: Du må ikke slå ihjel. Det er en forfærdende handling i sig selv – og svær at forstå. Og det er forfærdeligt, hvad der kan ske i kølvandet på mord: Den mistillid og frygt, det raseri, som kan gro frem i slagskyggen af rædselsvækkende hændelser.

 

Derfor er det vigtigere end nogensinde at tale sammen, at mødes som mennesker, at opleve at tro ikke er farlig, men er en mulighed for et møde, at religiøs forskellighed er en rigdom, ikke en trussel.

 

Der er ikke noget alternativ til dialog.

 

Vi lever i en tid, hvor troen er omringet. Dels af fanatikere, der tager religionen som gidsel og bruger den som rambuk i terrorhandlinger og rekruttering til krig. Og dels af almindelige borgere, der bruger tro som basis for eksklusion – en delen andre mennesker op i dem, der er rigtige og dem, der er forkerte.

 

Derfor er det vigtigt at insistere på, at tro ikke er farlig. At troende ikke er farlige. At det er dem, der skubber troen foran sig som en undskyldning for at opføre sig umenneskeligt, der udgør faren.

 

Og derfor er det vigtigt snart at fejre FN World Interfaith Harmony Week, som er den platform, som Tro i Harmoni er opstået ud fra, og som finder sted 1. februar og en uge frem. Her markerer troende verden over, at vi kan tale sammen, handle sammen, leve sammen og glædes sammen.

 

I år har vi et omfattende Interfaith-program i København: Hele tolv forskellige arrangementer med alt fra gudstjenester med gæster i Helligåndskirken og Synagogen, over interreligiøs korworkshop og fredsmaleri for børn til foredrag, fællesmåltider og bygning af et dialogbord.

For det er vigtigt at vi mødes på kryds og tværs. Mødes som mennesker. Mødes med åbne hjerter, så vi igen og igen kan hele de sår, vi får hver især, når vi løber ind i had, mistænksomhed og uvidenhed. Hele sårene hos os selv og hinanden, så vi i stedet kan give plads til glæde, åbenhed og tillid.

 

I løbet af det sidste år har vi måttet sige farvel til to mennesker, som har været vigtige i den religiøse dialog i København. Moskeen på Vingelodden – og vi andre – mistede Jehad Al-Farah, som har været en ildsjæl i arbejdet med at skabe en nutidig moske i dialog med det danske samfund. Og 2. juledag mistede katolikkerne – og vi andre – Erling Tiedemann – en mand, som har beskæftiget sig med tro og mødet mellem troende i årtier. Dialogmiljøet i København er fattigere uden dem.

 

Når man ser på os her i aften og de traditioner, vi kommer fra, har vi hver vores religiøse praksis, men sammen kan vi udbygge en fælles praksis omkring dialog. Ved at indgå i dialog får vi øje på både de andre og os selv og kan se vores egen tros kvaliteter spejlet i de andres. Vi kan se muslimernes hengivenhed og mærke vores egen. Se kristnes åbenhed og mærke vores egen. Se sikhernes omsorg og mærke vores egen. Se jødernes tillid til gud og mærke vores egen. Se buddhisternes tradition for refleksion og mærke vores egen.

 

I mødet bliver vi berigede.

Del os på

© Tro i Harmoni 2015 | Skabt af Design by Johns